13.1 Projektets baggrund - hvorfor er der behov for handling
Økologisk jordbrug er igennem de sidste 10 – 15 år nået langt med de enkelte faktorer, der har betydning for dyrkning af økologiske afgrøder, men der savnes særligt en indsats, der sikrer højere udbytter i vintersæd, primært vinterhvede ligger på et utilfredsstillende lavt niveau. En væsentlig årsag til de lave udbytter, er det sene såtidspunkt, der anbefales i dag. Tidligere såning, som i konventionelt planteavl, er indtil videre ikke en mulighed, da ukrudtet i så fald bliver alt for kraftigt og reducerer udbyttet med 50 pct. Ukrudtsharvning og radrensning fungerer ikke optimalt i vintersæd, fordi det er koldere og mere vådt om efteråret end om foråret. Endelig gør ønsket om udfasning af konventionel husdyrgødning og en geografisk skæv fordeling af de økologiske husdyr, at der skal findes en løsning, som kan fungere både hos planteavlere og husdyrbrugere.
Traditionel stubharvning, som udføres flere gange i løbet af efteråret inden der pløjes, frigiver en masse organisk kvælstof fra jorden, som efterfølgende kan udvaskes, da sent sået vintersæd ikke kan udnytte kvælstoffet fuldt ud. Hvis antallet af stubharvninger kan reduceres, sænkes forbruget af diesel, ligesom det bliver hurtigere for landmanden at passe den enkelte mark. Når der samtidig kommer styr på ukrudtet, så vil der kunne spares mange penge på mindre høstbesvær, i form af bedre udnyttelse af mejetærskeren og mindre rense- og tørreomkostninger af den høstede afgrøde.
13.2 Projektets formål og forventningerne til effekten af projektets indsats
Projektets overordnede formål er at hæve udbytterne og reducere ressourceforbruget i økologisk markbrug. Dette medfører en lang række fordele, som styrker udviklingen og troværdigheden omkring økologisk produktion.
Det er målet med projektet, at der i løbet af tre år er skabt en ny bevidsthed hos økologiske landmænd om hvordan efterafgrøder i endnu højere grad end nu kan medvirke til en mere rentabel produktion. Samtidig med at efterafgrøderne, reducerer tabet af næringsstoffer, styrker ukrudtsbekæmpelsen og sørger for blomstrende marker om efteråret, hvilket vil gavne bier og insekter.
Konkret skal projektet ende ud med, at der opnås højere udbytter i dyrkningen af vintersæd, så arters udbyttepotentiale kan blive bedre udnyttet. Det forventes, at udbyttet i vinterrug vil kunne øges med 10 – 15 pct., og tilsvarende vil det kunne øges med 15 – 20 pct. i vintertriticale og 25 – 35 pct. i vinterhvede.
Effekterne er mange, men de har det til fælles, at de enten gavner landmandens økonomi eller styrker troværdigheden ved økologisk planteavl. Effekterne er følgende:
- højere udbytter i vintersæd
- mindre ukrudt i kornet
- lavere energiforbrug
- mindre udvaskning af næringsstoffer
- forbedret klimaprofil for økologisk planteavl
13.3 Projektets sammenhæng og synergieffekter til viden på området og andre projekter
Projektet bygger i høj grad på den viden, som er skabt gennem diverse projekter de seneste 15 år. Her tænkes på projekter i bred forstand, som er gennemført i regi af Videncentret for Landbrug og Økologisk Landsforening, samt den praktiske erfaring, der er opnået hos de økologiske landmænd gennem årene. F.eks. har tidligere projekter vist, at kløver som mellemafgrøde forud for vintersæd, kan øge udbyttet med ca. 10 hkg pr. ha i forhold til en ugødet mark. I et andet projekt er det vist, at efterafgrøder som gul sennep har en god ukrudtskonkurrence.
I projektet ”Økologiske markforsøg - højere udbytter og mere robust produktion i kløvergræs og vårsæd” er der fokus på at øge udbyttestabilitet og robusthed i vårsæd. Der vil være synergi til markforsøgsprojektet, men der vil i dette projekt kun blive arbejdet med vintersæd.
13.4 Projektets indhold - projektaktiviteter og forventede resultater - hvordan skal effekterne skabes
Projektet er bygget op omkring praktiske afprøvninger, der gennemføres hos økologiske landmænd, flere forskellige steder i landet. For at udnytte potentialet i sædskiftet optimalt og muligheden for samdyrkning af forskellige efterafgrøder og vintersæd, strækker afprøvningerne sig over to vækstsæsoner.
Fra andre undersøgelser ved man, at rettidig såning er alfa og omega, hvis der skal høstes top udbytter, ligeledes ved man, at ukrudt i økologisk jordbrug kan ”stjæle” op mod halvdelen af udbyttet. Veletablerede efterafgrøder har den fordel, at de har en meget kraftig vækst i efteråret, hvorfor de yder en fantastisk ukrudtskonkurrence, samtidig med, at de opsamler næringsstoffer. Samtidig har flere efterafgrøder dårlige overvintringsegenskaber. Fra konventionelle forsøg vides det dog, at selv efterafgrøder med en kort vækstsæson har en positiv effekt på udvaskningen af næringsstoffer. I Tyskland og Schweiz har de udviklet maskiner til standsning af væksten i efterafgrøden samtidig med såning af hovedafgrøden. Plantemassen fra efterafgrøden bliver på jordoverfladen, hvor den dækker af for fremspiring af ukrudt.
I projektet afprøves forskellige efterafgrøder, deres såtid i kombination med forskellige såtider af vintersæden, med det formål, at finde den optimale kombination af vækst i efterafgrøden, tidlig såning af vintersæd og høje udbytter uden problemer med ukrudt.
I 2013 gennemføres følgende aktiviteter:
- Studietur til Tyskland, for at se, hvilke af de tyske erfaringer, der kan overføres til danske forhold
- Artikel om dyrkningssystemer bl.a., på baggrund af studietur
- I Tyskland eller Schweiz lejes eller lånes maskiner til etablering af vintersæd i en voksende afgrøde
- Der etableres afprøvninger med vintersæd.
- Sommerens og efterårets arbejde filmes, som første led i en dokumentation af arbejdet i marken.
Studietur
For at undgå ”begynderfejl” ved anlæggelsen af afprøvningerne besøges en tysk økolog (formodentlig Friederich Wenz) som har flere års erfaring med delelementer af det, der ønskes demonstreret. Det vil være en tur, hvor der er meget fokus på, hvordan strategien skal gennemføres rent praktisk. De praktiske erfaringer fra studieturen vil blive formidlet til økologiske landmænd.
Maskiner
Der skal anvendes særlige maskiner til håndtering af biomassen fra efterafgrøderne og såning. Maskinerne lejes eller lånes enten gennem det schweiziske firma Fobro eller hos tyske landmænd. Der findes ikke maskiner i Danmark, som er designet specifikt til opgaven, men også maskiner der er på det danske marked vil indgå, hvor de vurderes at kunne anvendes i dykningsstrategien.
Markdemonstrationer
Der skal lokaliseres marker, som har en passende historik i forhold til de tiltag, der ønskes afprøvet.
Efterafgrøderne skal etableres således, at de yder et effektivt plantedække, der udkonkurrerer eventuelt tokimbladet ukrudt. Vintersæden sås senere oven i den etablerede efterafgrøde. Efterafgrødens stængel knækkes i de bånd, hvor der sås vintersæd, så vintersæden kan spire frem i ly af den visnende efterafgrøde og uden konkurrence fra ukrudt. Til sammenligning vil indgå et dyrkningssystem baseret på de hidtil anvendte metoder.
Film
For at gøre det nemt for andre at se, hvorledes de forskellige elementer i strategien med nytteplanter og såning oven i en allerede voksende afgrøde fungerer, filmes arbejdet, og der udarbejdes små film, som kan bruges i undervisning eller præsentation af hvorledes de enkelte arbejdsgange i markbruget bedst gennemføres.
Planlagte aktiviteter i 2014:
- Afprøvningerne anlagt i 2013 gøres færdige og høstes.
- Erfaringerne fra 2013 inddrages i de afprøvninger der iværksættes i 2014.
- Der gennemføres to åbent hus dage. Hvor den ene gang vil være demonstration af de anvendte maskiner til afprøvningen. Anden gang vil være med fokus på, hvordan afgrøden har klaret sig igennem vækstsæsonen.
- Artikler med aktuelt fra afprøvningerne.
- På baggrund af den første vækstsæson laves der beregninger på, energiforbrug / besparelse, forekomst af ukrudt, udbytte i korn og en økonomisk perspektivering af konceptet.
.
Planlagte aktiviteter i 2015:
- Afprøvningerne der er anlagt i 2014 gøres færdige og høstes.
- På baggrund af erfaringerne fra to vækstsæsoner laves en beregning over tidsforbruget, hvis konceptet blev anvendt i større skala.
- Der laves en oversigt over sparet energiforbrug, pga. mindre ukrudt i forbindelse med høst, rensning og tørring af kornet.
- Der regnes økonomi på dyrkning af alle tre arter af vintersæd ved henholdsvis traditionel dyrkning og efter det afprøvede koncept.
- Der laves en vejledning til, hvordan, man som landmand selv kommer i gang med konceptet.
- Åbent hus, hvor foreløbige resultater præsenteres og afprøvningerne fremvises.
13.5 Projektets organisering, herunder evt. samarbejde med andre parter
Der dannes en følgegruppe, som består af økologikonsulenter i DLBR og økologiske landmænd.
Følgegruppens primære opgave bliver at indgå i beslutningsprocessen omkring, hvordan mark-demonstrationerne skal gennemføres, og hvilke registreringer som er særligt vigtige. Der ud over bliver de ambassadører for projektet og de dyrkningsmetoder, der demonstreres.
I regi af projektet Økologiske markforsøg er der en samarbejdsgruppe, hvor Aarhus Universitet og Københavns Universitet samt Økologisk Landsforening deltager. De vil også blive orienteret om dette projekt på de årlige møder.
13.6 Effektvurdering af projektet
2 år efter projektets afslutning kan effekten måles ved at ringe rundt til 10 økologikonsulenter og høre hvor mange af deres økologiske landmænd, der er gået i gang med at anvende det udviklede dyrkningskoncept.
13.7 Plan for offentliggørelse, formidling og vidensdeling
Formidling overfor landmænd og konsulenter er et centralt element i projektet, hvorfor formidlingsaktiviteterne er målrettet dem i form af:
- Markvandringer i de anlagte demonstrationer
- Artikler i landbrugspressen
- Bearbejdning af resultater fra demonstrationerne, så de kan anvendes i fremtidens planteavls- arbejde
- Studietur til Tyskland
Desuden vil projektet, såfremt det bliver godkendt af de relevante programkomiteer, fremlægge resultater fra projektet på Plantekongres 2014/2015 eller Økologikongres i 2015.
Konklusionerne fra demonstrationerne vil blive præsenteret i Oversigt over Landsforsøgene i 2014 og 2015.
Den løbende formidling i projektet vil blive publiceret på www.vfl.dk.